Følelsen af at vide at det lille vidunder lever inde i maven, og sparker er så fantastisk. Det er gør en mindre nervøs synes jeg.
Men... Gud hvor kan det også være træls når han kl 4! om morgenen bare går helt amok, vækker mig og bare sparker løs i en halvtime, kunne det da ikke bare være lidt senere, sådan kl 7-8 hvor man alligevel er ved at vågne?
Men man smiler jo alligevel og synes det er dejligt, man vil bestemt ikke være det for uden. Slet ikke nu hvor jeg er 24+6 og gerne skulle mærke ham hver dag med fast rytme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar